top of page

ÆSTETISK BÆREDYGTIGHED, HVAD ER DET?

I retail bliver der større og større fokus på bæredygtighed, og der er mange måder man kan arbejde med bæredygtighed på, en af dem er æstetisk.



Men hvad er æstetisk bæredygtighed?

Normalt tænker vi på bæredygtighed som noget der ikke belaster miljøet og let kan nedbrydes, eller at gøre brug af bæredygtige materialer. Når man arbejder med æstetisk bæredygtighed fokuserer man på at skabe langtidsholdbare løsninger, både æstetiske og kvalitetsmæssigt, der let kan opdateres og repareres.

Man har altså ikke lige så stor fokus på at finde metoder til hvordan det skal kunne skilles ad og nedbrydes, i stedet fokuserer man på, at skabe løsninger man har lyst til at passe på og reparere indtil de ikke er brugbare mere. Begrebet holdbarhed er derfor en central del af æstetisk bæredygtighed, og dækker over flere ting, så som:

Holdbare og slidstærke materialer

Materialer der ældes med skønhed

Materialer der let kan repareres eller upcycles

Designeløsninger der løbende kan opdateres

Brug af tidsløse håndværksmetoder og teknikker

Funktionelle og fleksible løsninger

Men hvad er så et holdbart udtryk? Er det et der indeholder en vis neutralitet og minimalisme, som er let aflæseligt, velafbalanceret og velproportioneret. Et udtryk følger de æstetiske grundregler for farveharmonier, symmetrier, og at det kan indgå i mange sammenhænge og derved har æstetisk fleksibilitet, der behager bredt. Eller er det et mere komplekst og udfordrende udtryk, man aldrig bliver færdig med at udforske. Et asymmetrisk udtryk der bryder med farveharmonier, og benytter uventede materialer, som gør at blikket og forestillingsevnen kommer på overarbejde.

Vi vil mene at den ene tilgang ikke udelukker den anden, det er mere to forskellige startegiger man kan benytte sig af når man arbejder med æstetisk bæredygtighed inden for retail design.







Kilde: Æstetisk bæredygtighed, 2019, Kristine Harper

Comentarios


bottom of page