top of page

FREMTIDENS DESIGN SPACES

I en konstant foranderlig verden handler det om evnen til at kunne observere, analysere og være omstillingsparat. Vores behov og adfærd har ændret sig og det vil det også i fremtiden – og det skal man være parat til. Vi er kommet med 4 bud på hvad fremtidens design spaces vil kredse om.


 

Relationer og forbindelser

Vi oplever et stigende behov for dybere relationer og forbindelser til hinanden og vores omgivelser. Design der vækker følelserne og inddrager vores sanser er ikke blot en trend, men en essentiel faktor der hjælper os til at interagere med et fysisk rum. Forankring til det fysiske rum sker, når vi føler os tilknyttet og når vi føler ’vi hører til’. Designet skal altså tale til os og vække vores minder. Det kan blandt andet ske gennem særligt formsprog, materialevalg eller en special duft der vækker følelserne og styrker forbindelsen mellem menneske og rum.


Fleksibilitet

Påvirkningen af corona-epidemien og de tilhørende nedlukninger er stadig infiltreret i vores samfund. Vores online tilstedeværelse blev styrket og fleksibiliteten i vores arbejde, uddannelse og hverdagsliv blev større. Det er noget vi har taget med videre post corona. Fleksibiliteten er noget vi holder af, noget der forenkler hverdagen og optimerer livets aspekter. En anden måde fleksibilitet også med fordel kan bruges, er gennem det fysiske rum. Gennem fleksible designs og løsninger kan rum skabes på ny og vores oplevelser forandres. Det kan ske gennem elementer som skillevægge, der kan ændre kontorets opstilling, fleksible podieopstillinger i butikken der gennem add-ons kan ændre udtryk eller lette møbler i klinikkens venteværelse, der via omrokering kan skabe et friskt pust i rummet. Ved at skabe rum der er fleksible, kan man hele tiden skabe nye oplevelser.

 

Teknologi og AI

Når man taler om fremtiden er det svært at komme udenom teknologien og især AI, som de seneste år for alvor har vundet frem. Kunstig intelligens har udrullet sig i samfundet som et værktøj der både kan udføre komplekse såvel som enklere opgaver. Teknologien vil kun blive mere kompleks og optræde flere steder og det er derfor essentielt at kunne håndtere det korrekt. Koblingen mellem det digitale og fysiske skal være ukompliceret og sikre ensartede oplevelser uanset rum og det kan ske gennem teknologi. Gennem elementer som chatbots, qr-koder og skærme kan man skabe oplevelser på tværs af platformene der er synergetiske.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed er ikke længere blot en trend. Det er en grundlæggende faktor i vores samfund, som påvirker vores adfærd og de valg vi tager. Bæredygtighed har forgrenet sig i vores verden og kræver at vi inkorporerer grønnere tiltag. En måde at gøre det på er via indretning og design. Gennem et bevidst valg af elementer, inventar og materialer kan man skabe rum der ikke kun taler til æstetikken, men som også imødekommer en mere bæredygtig livsstil. En måde MODUS har arbejdet med bæredygtighed, er gennem vores ’creative box’ der danner ramme om vores arbejde og kreative space. I processen havde vi et stort fokus på upcycling, materialevalg og fleksibilitet og hvordan vi gennem få midler kunne skabe et kontor der imødekom det gode arbejdsmiljø. Se mere om projektet her: https://www.modus.dk/baeredygtigt-pop-up-kontor.


Hos MODUS har vi hele tiden fingeren på pulsen i forhold til hvad der rør på sig i designbranchen. Vi går ind i alle projekter med tilgangen om at skabe rumdesign der imødekommer brugeren, behovene og fremtiden. Vi skaber designs der styrker relationen, imødekommer fleksibiliteten, inddrager teknologien og værner om en grønnere verden.

Comments


bottom of page