top of page

BLIV KLOGERE PÅ NUDGING OG DESIGN BEHAVIOUR

…og brug det til at skabe relevante rum.

 

Vi kender alle til rygerum - et klassisk eksempel på hvordan man kan påvirke andres adfærd. Et afmærket område der er opsat, så rygere kan ryge deres cigaretter uden at genere andre.

Men er det så nemt at påvirke andre og deres valg? Kan man skubbe bedre beslutninger andres vej og hvordan gør man? Det er alt sammen spørgsmål som kan bruges når man skaber design. Når man skal designe fysiske rum, så er der nemlig en stor værktøjskasse af forskellige redskaber man kan tage i brug. Det er redskaber der skal sikre at designet er relevant, gennemtænkt og værdifuldt. 2 af dem er ’nudging’ og ’design behaviour’.   



’Nudging’ handler om at ’skubbe’ mennesker i den retning man ønsker. Ønsker man at brugeren skal interagere med noget bestemt – så kan man gennem tiltag ’nudge’ brugeren til det. Det kan været tiltag som skiltning, zoneinddeling eller inddragelse af sanser, der alle kan være med til at påvirke brugerens oplevelse til det positive ved at skabe rum der imødekommer convenience og velvære.. ’Nudging’ kan derved være med til at sikre en bedre helhedsoplevelse i et fysisk rum – som både kommer brugeren og virksomheden til gode.    



Når man snakker om ’design behaviour’ så kigger man ind i de psykologiske aspekter af de valg der ligger til grund for andres adfærd. Hertil forsøger man at tænke over hvordan man kan skabe adfærdsændringer hos dem. Det kan blandt andet være et større fokus på bæredygtigt forbrug eller en bedre variation i arbejdsstillinger. Når man har fokus på ’design behaviour’ i sin proces, så skal man tænke på det som en adfærdsmæssig designproces der har til sinde at skabe bedre vaner og beslutninger rettet mod brugeren af rummet.


Hos MODUS brugte vi blandt andet ’nudging’ og ’design behaviour’ da vi stod for design og indretning af det danske kontor for et af verdens største brands. Gennem indretningen gav vi de ansatte muligheden for at opholde sig i forskellige zoner, som blandt andet byder på kreativitet, fordybelse og aktivitet – med den hensigt at skabe et bedre flow, effektivisering og arbejdsglæde. Hos MODUS arbejder vi strategisk med design og indretning. Ved hvert projekt griber vi ned i vores værktøjskasse med redskaber og bruger dem, når nye design skal skabes.



 

Comentarios


bottom of page